Nat i Havana af Martin Cruz Smith

Det er meget lang tid siden jeg læste de forrige bind I Martin Cruz Smiths serie om den melankolske russiske efterforsker Arkadij Renko, hvorfor jeg ikke kunne huske alt som var hændt i de foregående bind.

Men Nat I Havana kan heldigvis (også)læses som et selvstændigt bind, og til trods for dens tretten år på bagen har meget desværre ikke ændret sig hverken på Cuba eller I Rusland.

En melankolsk russer i Havana

Arkadij Renko, der lige fra seriens begyndelse Gorkij Park , har fået sin betragtelige del af den Sovjetisk/russiske tilværelses tørre tæsk, befinder sig nu på Cuba og skal identificere et lig, som cubanerne påstår er hans gamle ven/fjende Pribluda.

Men Arkadij har sin tvivl om det forrådnede lig, han står overfor, nu også er den gamle bjørn med jernhelbredet Pribluda.

Og modsat cubanerne, der bare vil have lukke sagen med det samme, påbegynder Renko sin egen uautoriserede efterforskning, der fører ham dybt ind i en kriminel underverden af magtfulde forretningsmænd; tidligere rettroende kommunister, der nu har udskiftet Marx med kapitalen, og vil skrue tiden tilbage til dengang Havana var gangsternes paradis; korrupte, voldelige machete-svingende cubanske strissere, teenage-prostiturerede på jagt efter rige udlændinge og omvendt, og det hele er tilsat ærkecubansk åndemageri og en sensuel Fidel-tro politikvinde, ved navn Osorio.

Havana Beat

Plottet er stramt, velgennemtænkt og man følger ivrigt med til sidste side. Men det bedste er nu beskrivelserne af Havana og Cuba kastet ud i den gennemgående krise, som fulgte, da den kommunistiske verden i øst sank i grus og den kommunistiske løgn og hykleri på Cuba gennemsyrer beskrivelserne.

Arjkadij kommer til at mærke den cubanske vrede og hævngerrighed overfor den hovne, tidligere imperialiatiske storbror, Sovjet, som de mener, at han repræsenterer.

Og Arkadij, der med sin arrede krop minder om en blanding af Jo Nesbøs Harry Hole og Philip Kerrs, Bernhard Gunther, uden den helt samme kynisme som sidtnævnte, er en mørk, men alligevel fornøjelig gut at være i selskab med. Cruz Smith skriver godt, morsomt, vidende, og hårdkogt uden at havne i de tunge klicheers sorte gryde.

Nat i Havana er desværre den sidste i serien, der er oversat til dansk, så vil man læse mere om Renkos videre færd, må man læse ty til de engelske originaludgaver. De følgende bind bærer titlerne: Wolfes eat dogs(5); Stalin’s Ghost(6) og Three Stations(7).