La Primera Guerra Mundial contada para escépticos af Juan Eslava Galán

Efter at have berettet først Spaniens og dernæst hele verdens historie for skeptikere er turen nu kommet til 1. verdenskrig.

Juan Eslava Galán beretter på vanlig vis ud fra den opfattelse, at Historien først og fremmest er fortælling(er) om fortidens mennesker.

Bogens korte, koncise kapitler, der er tilsat store stænk humor, ironi og uventede anekdoter giver et underholdende og udmærket billede af de helt store linjer.

Galán skjuler ingenlunde sine idiosynkrasier eller sit ståsted. Det giver som regel hans tekster en forfriskende ligefremhed, men det har dog også den ulempe, at det til tider forenkler billedet lige lovlig meget.

En epokes afslutning

For præcist hundrede år siden befandt europæerne sig uden at vide det i de sidste måneder af det, der skulle blive kendt for eftertiden som La Belle Époque, som man kan læse om hos Stefan Zweig eller i Florian Illies 1913, Århundredets sommer .

Kontinentet var præget af en magelig optimisme: der var velstand og fremgang, fred, store teknologiske opdagelser blev gjort og kunsten flød i rige kaloriefyldte mængder. Dette måtte i sandhed være civilisationens klimaks, den bedste af alle verdener.

Men under den glimtende idyl kunne man dog, hvis man havde viljen, skimte dybe revner af enorme uoverensstemmelser, feberhed nationalisme og klare klassemodsætninger.

Ikke mindst på Balkan var situationen kritisk med det selvstændige, selvbevidste Serbien, der var klar til at udfordre den gamle kæmpe Østrig-Ungarn. Enden på den gamle verden begyndte som bekendt med den bosnisk-serbiske terrorist Gavrilo Princips vellykkede attentat mod den østrig-ungarnske tronarvefølger og dennes hustru.

Og her begynder også Juan Eslava Galán sin fremstilling, der kommer omkring de forskellige rigers ageren op til krigen, krigsudbruddet, Schlieffen-planen, invasionen af Belgien, skyttegravskrigen, gaskrigen, u-bådskrigen, det armenske folkemord, USA´s indtræden i krigen med meget mere.

Men måske egentlig mere interessant en den ret så velkendte kronologi i krigen, er kapitlerne om dagligdagslivet ved og bag fronten, om kvindernes kamp på hjemmefronten, om zeppelinerenes udvikling, om forfattere i krig – blandt andet om, hvordan Tolkien, mens han lå i skyttegrav fik inspiration til sine skræmmende orker ved synet af de tilmudrede tyskere med deres karakteristiske stahlhelme.

Og så er der også de mere kuriøse kapitler om hunde i krig, og om den eksotiske danser, Mata Hari, der blev hyret som spion for tyskerne og optrådte i Paris på Moulin Rouge, mens hun så længe det varede, udæskede de mange højtstående franske officerer, der fandt vej til hendes seng.

Tragedien som farce

Fokus er som så ofte lagt på Vestfronten med de nerveopslidende skyttegrave, mens den verdensomspændende konflikt kun behandles i forbifarten.

Historien får i Galáns fremstilling karakter af farce, og det kan der nok være en stor grad af sandhed i. Men en sådan meget ’folkelig’ fremstilling af 1. verdenskrig tenderer sine steder karikaturen, når de øverstbefalende officerer skildres ret så ensidigt som latterlige og hysterisk selvoptagne, når de gejstlige konstant er hykleriske, mens de menige djærve soldater vel er de eneste med forstanden så nogenlunde i behold.

Bogen giver i øvrigt også et indblik i det neutrale Spaniens forhold til 1. Verdenskrigs partere, hvor i sær den baskiske og catalanske industri lavede store penge på at sælge til krigens forskellige kombattanter.