La defensa de Madrid af Manuel Chaves Nogales

’En bog der brænder mellem hænderne’

Udgivelsen i 2011 af La defensa de Madrid, der er en krønike om det heroiske forsvar af hovedstaden Madrid i de første måneder af Den Spanske Borgerkrig, er faktisk lidt af en sensation.

Forfatteren var nærmest glemt og hans knivskarpe og ekstremt nærværende reportager, nedskrevet med en vis afstand til begivenhederne de beretter om, skrevet i eksil i 1938, blev i al hast oversat og bragt i den engelske avis Evening Standard og på spansk i det mexicanske magasin Sucesos para todos, for så siden at blive glemt, samle støv, spredt rundt i verdens arkiver.

Et tilfælde og et efterfølgende rendyrket akademisk detektivarbejde måtte der til, før Chaves Nogales krønike kunne samles til et hele.

En usandsynlig helt i en usandsynlig blodig broder-krig

Bogen beretter som sagt om republikkens forsvar af hovedstaden, Madrid, der i de første måneder af Borgerkrigen så ud til at falde i nationalisternes hænder.

Én mand står i centrum af beretningen, den ringeagtede, undervurderede og usandsynlige helt, general Miaja, der som øverstbefalende om nogen havde ære at opbygge forsvaret af Madrid, og af at byen så længe holdt stand til trods for at regeringen over hals og hoved var flygtet til Valencia, og skamløst havde overladt Madrid til sin skæbne.

Her begynder, Chaves Nogales beretning, da general Miaja med tomme hænder og et bureaukratisk helvede af modstand, trodser en lodret ordre og i al hast med de forhåndværende midler, som ikke var mange, går i gang med sin mission: at forsvare republikken og Madrid til sidste mand mod Francos toptrænede soldater.

Når kaos er orden og orden forbrydelse

Det er ikke nemt at være republikansk general i de første måneder af borgerkrigen, for blandt den voksende skare af anarkister, kommunister og andre ekstremister bliver militære dyder betragtet med ikke bare mistro, men ligefrem som en forbrydelse: magtesløshed og modgang overfor den velsmurte nationalistiske krigsmaskine, bliver af kommunister og anarkister vendt til paranoide anklager mod de endnu loyale officerer

Hemos sido traicionados; fusilemos a los jefes! (Vi er blevet forrådt; lad os skyde de overordnede!).

Men general Miaja, en gamle, skaldet og kraftig mand med runde briller har, hvad der skal til for at bringe orden i det kaos, der huserer i Madrid.

Miaja er ikke ideologisk, helt bestemt ikke kommunist, sådan som den nationalistiske propaganda fremstiller ham, men derimod en militærmand med en enorm integritet, mod, menneskekundskab og den nødvendige jernhårde vilje:

Jeg har brug for mænd, der ved, hvordan man skal dø! (Necesito hombres que sepan morir)

Miaja er simpelthen den rette mand på rette tidspunkt, mens regeringen i Valencia – ledet af den latterlige, opstyltede Largo Caballero- el caudillo tropical, som Caves Nogales kalder ham – er ineffektiv, kujonagtig og tilsyneladende mere indstillet på at stække Miajas magt end at hjælpe til i forsvaret af byen.

Til stede overalt

Chaves Nogales synes at være til stede overalt i Madrid: i Miajas bunker, når generalen forsøger at få de internt stridende fraktioner til at holde sammen eller kæmper i telefonen mod Caballeros ødelæggende inkompetence; ved fronten, hvor der kæmpes nådesløst om hver meter; på gaden, når de tyske fly kaster deres bomber over Madrid, og uskyldige børn, kvinder og mænd bliver lemlæstet og dræbt.

Han er også til sted, da en tank bliver nedkæmpet og de nationalisternes angrebsplaner bliver fundet i lommen på en død soldat; og man fornemmer den utryghed og uvished, der har sænket sig ned over byen.

Men læseren får også eksempler på de absurde, de galgehumoristiske og fandenivoldske indslag som indbyggerne griber til - i Nogales fortælling, banker en livgivende puls konstant.

 Stolt småborger og journalistisk pioner

Manuel Chaves Nogales kaldte sig selv stolt for un pequeño burgués liberal. På sine reportagerejser til Sovjetunionen og til det fascistiske Europa, havde Nogales modsat de fleste andre klart set lyset: de to totalitære ekstremer repræsenterede bestemt ikke noget paradis. De var menneskefjendske, modbydelige og decideret morderisk gift, som spredte sig ud over verden.

Så mens mange andre intellektuelle beredvilligt knyttede næven eller strakte armen, kæmpede Nogales, med et beundringsværdigt mod og klarsyn, for demokratiet og for den spanske republik. Som den spanske forfatter Antonio Muños Molina skriver i forordet, med frygtelige forudanelser om, hvad der ville ske, hvis en af de to ekstreme ideologier skulle sejre.

En af de mange illustrationer fra bogen

Det er også blevet fremført at Nogales med sin subjektive og litterær bevidste stil egentlig er en forløber for Truman Capotes langt senere New Journalism. Munoz Molina sammenligner Nogales’ værk med Arturo Barea og Orwell og mener at La defensa de Madrid er en bog, der ligefrem brænder mellem hænderne på læseren.

Jeg tror nu, jeg undgik brandsår, men bogen er stærkt medrivende i al dens gru, spænding, og menneskelige drama.

Bogen er forbløffende nem at læse, rent sprogligt, så med en rimelig beherskelse af spansk, vil mange kunne få udbytte af denne vældigt interessante lille bog, der også indeholder de flotte, originale blyantstegninger og fotografier, som ledsagede reportagerne.

manuelchavesnogales.info er en side dedikeret til journalisten og forfatteren Manuel Chaves Nogales, og her kan den interesserede læse meget mere.

 Køb La defensa de Madrid her (reklamelink)