Den pensionerede lærer Ismael, lever et tilsyneladende roligt og afslappet liv i en lille landsby i Columbias bjerge sammen med sin kone Otilia.
Han får pensionisttilværelsen til at gå med at plukke saftige appelsiner, drikke kaffe og til konens store fortrydelse lure på den smukke, sensuelle nabokone. Sådan går livet sin rolige, vante gang.
Men udenfor landsbyens idyl truer død og lemlæstelse fra enten narkohandleres hånd, hærens-, guerillaernes- eller fra de frygtede paramilitære gruppers.
Og som handlingen skrider frem opdager læseren at det skin af normalitet, der er trukket over fortællingen dækker over et truende mørke, hvorom der ikke tales: de forsvundne, de kidnappede, de døde, og alle dem, der er flygtet fra landsbyen.
Og en dag kommer borgerkrigen for alvor til landsbyen. Otilia forsvinder, og den forvirrede Ismael, med svigtende hukommelse må indlede en stadigt mere desperat eftersøgning af sin kone. For mens de fleste af landsbyens indbyggere flygter ud af byen, nægter gamle Ismael at rejse uden sin kone.
Gennem Ismaels øjne ser vi den modbydelige, afstumpede vold, hvor indbyggerne er tilfældige brikker, der ikke kan stille noget op mod guerillaerne, soldaterne og de paramilitæres hensynsløse fremfærd.
Krigen er uigennemskuelig, faretruende og dens årsager uforståelige. Ismaels brudte sætninger og bevidsthedsstrøme gengiver ganske godt den usikkerhed og konstant lurende fare som landsbybeboerne lever i.
Ved at lade begivenhederne filtrer gennem en rolig og nøjsom ældre mands bevidsthed forstærkes yderligere indtrykket af at de ydre begivenheder er utrygge, faren uvis, håbløsheden tyngende og konfliktens årsag fordampet i den trykkende tropesol, så ingen længere ved, hvorfor der kæmpes.
Det er en lille fin roman på en trist baggrund.
I småtings afdelingen: oversættelsen til dansk fungerer fint. Kun undrer jeg mig over, hvorfor ’señor’ ikke bare oversættes til Hr. og særligt over, hvorfor profesor, som landsbybeboerne kalder Ismael, ikke er oversat til dansk.
Når det ikke er oversat, kunne man forledes til at tro, at profesor enten er det samme som en dansk professor, eller udtryk for en ironisk spydighed. profesor betegner som regel bare en gymnasielærer eller lignende.
Evelio Rosero er født i Columbia og har vundet flere litterære priser for Hærene, blandt andet Independent Foreign Fiction Prize i 2009. Bogen er derudover anbefalet af International PEN.
50% Complete
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.