Af: Gæsteskribent Claus Bermann
Spanierne er bidt af en passion. En passion som videregives fra generation til generation. En passion som kun blev forstærket med to Europamesterskaber og et verdensmesterskab fra 2008-2012. Nemlig en passion for spillet med læderkuglen; fodbold.
Vi giver dig her rejseinspiration til de tre mest fodboldgale byer i Spanien.
Nummer ét på listen er og bliver Madrid. Valget stod naturligvis mellem Madrid og Barcelona.
Men fordi Madrid byder på hele fire topklubber og Barcelona kun to, faldt
valget som nummer ét på Madrid. En af verdens største og mest berømte klubber holder til lige nord for centrum af Madrid, nemlig Real Madrid. Giganternes klub, Galacticos, som klubben populært kaldes.
Den kongelige spanske fodboldklub klædt i hvidt, altid med nogle af verdens største fodboldstjerner på holdet. Derudover rummer Madrid også endnu en storklub, måske nummer tre i Spanien efter Real Madrid og FC Barcelona. Nemlig Atletico Madrid.
Klubben som med års mellemrum drister sig til at “stjæle” mesterskabet fra de to store. Sydvest for centrum, ved bredden af Manzanares-floden ligger Vicente Calderón, Atletico Madrids stadion med plads til 54.000 tilskuere. Lokalopgør mellem de to store Madrid-klubber kaldes El Derbi Madrileño og udspiller sig sjældent uden dramatik.
At Madrid med en fingerspids foran Barcelona, er Spaniens fodboldhovedstad, blev understreget i dette års Champions League-finale, som netop stod mellem Real Madrid og Atletico Madrid. I øvrigt første gang nogensinde at to klubber fra samme by stødte sammen i en Champions League finale. Sidst men ikke mindst byder Madrids sydlige og sydøstlige udkant på endnu to klubber, som også begge spiller i den bedste spanske fodboldrække, La Liga.
Nemlig Rayo Vallecano, som i Spanien måske bedst er kendt for sin store fanbase tilhørende den ekstreme politiske venstrefløj, samt klubben Getafe, som i Danmark blev kendt, da Michael Laudrup var træner i klubben.
Nummer to på listen. Og alligevel så tæt på nummer ét. Barcelona. Byen ved middelhavet. Kendt for sin arkitektur og lange sandstrande. Men også kendt for sin store fodboldstolthed, FC Barcelona. Måske verdens mest populære fodboldklub. Med sin placering hos Cataloniens hovedstad har Barcelona altid stået i et vist modsætningsforhold til centralmagten i Madrid. En regional og politisk magtkamp, som i høj grad bliver overført til fodboldbanen når de to storklubber FC Barcelona og Real Madrid står overfor hinanden i El Clásico, som opgøret kaldes.
At fjendskabet mellem de to klubber eksisterer, underbygges af en historie, som kom frem for nogle år tilbage. Historien går på at spillerne i FC Barcelona var blev forbudt at klæde sig i hvide underbukser, af den simple grund; den hvide farve er Real Madrids farve. FC Barcelona
spiller sine hjemmekampe på Europa største fodboldstadion. Det gigantiske og imponerende Camp Nou. Bygget i 1957 og i dag med plads til 99.000 tilskuere, men op igennem 1980’erne, hvor ståpladser endnu var tilladt, havde Camp Nou plads til op imod 121.000 tilskuere.
Overraskende og ukendt for mange byder Barcelona faktisk på endnu en spansk topklub. Nemlig RCD Espanyol. Klubbens nybyggede stadion, med plads til 40.000 tilskuere er placeret i den sydvestlige bydel Cornellà de Llobregat, tæt på Barcelonas lufthavn. Kampene mellem FC Barcelona og RCD Espanyol kaldes El Derbi Barceloní og historien om
fjendskab mellem de to klubber og deres fans går årtier tilbage. Et fjendskab
med rod i Espanyols “spansk-venlige” indstilling til Catalonien som selvstændig region.
Som nummer tre på listen finder vi Sevilla. En by med 700.000 indbyggere (1,5 mio. inkl. forstæder) i Andalusien og som huser to af Spaniens store fodboldklubber. Nemlig Sevilla FC og Real Betis. De to fodboldklubber deler Sevilla i to. De rød-hvide fra Sevilla FC og de grøn-hvide fra Real Betis.
Sevilla FC har det historiske overtag i forhold til sejre og succes. Første gang de to klubber stødte sammen i El Derbi
Sevillano var 8. februar 1915. Det er altså snart 100 år siden, at
historien om de to klubbers indbyrdes opgør begynder. I sig selv imponerende.
Historien om de to klubber starter faktisk med tre klubber. Sevilla FC (1905), Sevilla Balompié (1907) og Betis FC (1909). Betis FC var udbrydere fra Sevilla FC, som pga. uoverensstemmelser dannede deres egen klub. I 1914 slog Sevilla Balompié og Betis FC sig sammen til Betis Balompié. Samme år blev klubben den første kongelige klub i Spanien og fik tilføjet Real
til sit navn, som i dag er klubbens officielle, nemlig Real Betis Balompié. Den
kongelige tilknytning understreges af at selveste Kong Flip 2. af Spanien er
æresmedlem i klubben.
Sevilla FC spiller sine hjemmekampe i på Estadio
Ramón Sánchez-Pizjuán i det østlige Sevilla, et stadion med plads til 45.000 tilskuere. Blot 3-4 km væk i det sydlige Sevilla ligger Real Betis hjemmebane Estadio Benito Villamarín, med plads til hele 56.000 tilskuere. Trods Sevilla FC’s bedre sportslige resultater end Real Betis, har begge klubber en enorm opbakning i byen.
Real Betis spiller sine kampe (i den næstbedste række) for i gennemsnit 35.000 tilskuere, mens Sevilla i toppen af den bedste række, La Liga, spiller for i gennemsnit 30.000 tilskuere. I understregning af byens tætte forhold til sine to fodboldklubber.
Læs om fodboldrejser til Spanien på VisitFootball.dk
50% Complete
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.