Fod på Andalusien. 40 udflugter med indlagt vandring i den sydspanske natur - Interview med forfatteren

Interview med  Else Byskov, bosiddende i Spanien, Cand. mag. i spansk og forfatter til bogen: Fod på Andalusien – 40 udflugter med indlagt vandring i den sydspanske natur.

Kan du fortælle lidt om, hvorfor du i sin tid valgte at flytte til Spanien?

Min familie og jeg flyttede til Spanien i 1990,fordi vi havde udlængsel og gerne ville opleve noget nyt. Det var lige på det tidspunkt, hvor Spanien åbnede op for, at tandlæger fra det øvrige EU kunne få lov til at praktisere i landet, så vi var blandt de allerførste til at benytte os af den nye lov.

Vi etablerede en tandlægeklinik i Maro (ved Nerja, lige nedenfor Nerjas berømte grotter) og har boet 15 km. derfra i La Herradura lige siden. Det var naturligvis lidt hårdt i starten at få det hele til at løbe rundt, men vi har ikke fortrudt noget.

Hvordan gjorde du rent praktisk? Er der nogle gode råd, du kan give til andre danskere, som overvejer at bosætte sig i Spanien?

Der er nok to ting, som jeg synes er vigtige: dels skal man kunne tale spansk for at forstå sæder, skikke og kultur, og dels skal man være nysgerrig efter at lære sit nye land at kende. Man skal jo ikke bare komme og leve i en dansk lomme eller ghetto. Det kan man godt, men det er meget sjovere at tage livtag med sit nye land og drage ud for at udforske det og komme tæt på spanierne. Og det er en fordel at have læst noget om landets historie, kultur og politik, så man kan følge med i, hvad der rører sig.

Kan du fortælle lidt om dig selv. Hvad er din baggrund?

Jeg har hovedfag i spansk, og jeg var VUC lærer i sproget i 11 år, før vi emigrerede, så jeg havde en lang kærlighedsaffære med landet. Jeg havde virkeligt en stærk længsel efter at komme til at bo i Spanien, og heldigvis var min mand med på idéen. Med os havde vi vores datter, som var 4 ½ da vi forlod Danmark. Hun er i dag mere spansk end dansk og kunne ikke forestille sig at bo andre steder i verden. Hun er en blond jyde, der taler spansk med andalusisk accent.

Du har skrevet bogen Fod på Andalusien kan du fortælle lidt om den?

Ja, de første mange år vi boede hernede, havde vi nok at gøre med at få vores forretning op at stå, men når vi kiggede mod nord her fra den granadinske kyst, kunne vi godt se, at der lå nogle imponerende bjerge lige bagved kysten. Flotte var de at se på, men der skulle gå mange år, før vi fik tid til at begive os ind i dem. Men så var vi også helt og aldeles solgt.

De bjerge, vi så, var bjærgkæden Sierra de Almijara, Tejeda og Alhama, som ligger i naturparken ved samme navn lige bagved kysten ved Nerja / Maro / La Herradura. Naturparken er på størrelse med Bornholm, og den er helt vild og uberørt. Den er dårligt nok kortlagt, og der er så meget at udforske, at vi blev helt bidt af at vandre der. Og da vi først havde fået øjnene op for den andalusiske natur, ja så tog vi afsted i de fleste weekender for at udforske de helt enestående naturområder, der findes i Sydspanien. Andalusien alene har 24 naturparker, og den ene er flottere end den anden.

Vi blev så bidte af det, at jeg begyndte at skrive udflugtsartikler med indlagt vandring til det dansksprogede månedsblad La Danesa, som udkommer hernede. Turene blev hurtigt populære, og nu har jeg udgivet de første 40 udflugter i bogen ”Fod på Andalusien” (www.saxo.com), som er den første dansksprogede vandrebog om Andalusien.

Det er blevet trendy at tage på vandreture i sin ferie. Den mest kendte er nok den til Santiago de Compostela. Kan du give et bud på, hvorfor det er blevet så populært?

Jeg tror, at vandring er blevet populært, fordi mange mennesker gerne vil have en aktiv ferie. Det er jo fint at ligge på stranden og slappe af et par dage, men så melder trangen sig til at få nye oplevelser for de fleste. Og har man først oplevet hvor fantastisk smuk, vild og bjergtagende naturen er i Spaniens bagland, ja, så kan man meget let blive afhængig. Jeg mener ikke, at man kan tilbringe en dag på en bedre måde end ved at vandre i bjerge og opleve den storslåede natur. Når man kommer hjem er man træt, beriget og opløftet, så det er bare en dag, der løfter sindet.

Mht. El Camino de Santiago, så har jeg selv gået en stor del af de ca. 800 km. ruten løber i Spanien, og det er en helt speciel oplevelse, men den er anderledes end vandring i naturparkerne. Dels er der mange mennesker på El Camino og ikke alle strækninger er lige kønne (f. eks. er stykket mellem Burgos og Leon nærmest en markvandring mellem flade hvedemarker), men der er både et socialt og et spirituelt element i en Caminovandring, som adskiller den fra alt andet. Det skal prøves, for det kan ikke forklares fyldestgørende. De to uger, jeg gik på El Camino, hører til de bedste i mit liv.

Hvorfor har du valgt at skrive om vandringer i Andalusien? Har landsdelen noget specielt?

Der er ingen tvivl om, at Andalusien er helt specie, fordi områdets natur er helt enestående.Halvdelen af Spanien ligger oppe på La Meseta (højsletten i ca. 800 m.o.h.) og det er ret fladt og kedeligt. Men Andalusien ligger dér hvor højsletten viger ned imod kysten i sydlig retning. Der er dale og kløfter dannet af vandet, og så er der lige smidt et par gevaldige bjergkæder oveni.

Dermed er der dannet en vild og betagende natur, som ovenikøbet er nærmest totalt uberørt. Jeg har vandret med mange, der siger, at Andalusien er lige så smuk som Himalaya og Andesbjergene, så der er ingen grund til at rejse den halve jord rundt, så længe man ikke har udforsket Andalusiens 24 helt unikke naturparker.

Den iberiske halvøs højeste punkt ligger i Andalusien: Mulhacen i Sierra Nevada – bjerget er 3483 m. højt, og selv om de andalusiske bjergkæder er relativt lave, skal man tænke på, at almindelige vandrere heller ikke i hverken Himalaya og Andesbjergene vandrer i meget mere end 3000 m. – herover bliver luften for tynd for de fleste – men mindre man er bjergbestiger.

Kan du give vore læsere nogle praktiske råd, hvis de planlægger en vandreferie i Andalusien?

Mit første råd er: Tag afsted!!! Det kommer man aldrig til at fortryde. Tag fornuftigt tøj med, vandrestøvler, vandrestave, solhat, solcreme og masser af vand. Køb kort og husk, at den vilde natur er netop det: VILD! Det er ikke Disneyworld, så vis omtanke og sørg for ikke at fare vild. God fornøjelse!