Der findes ikke mange bøger om Spaniens historie tilgængelig på dansk for den almindeligt interesserede. Men her er vores bud på tre overkommelige historiske værker, som giver et godt oversigtsbillede af Spaniens historie fra tidligste tid til nutid.
Den jyske historiker har udgivet et rigtig godt temanummer
fra 2001 ”Er Spanien Anederledes” om Spanien med fokus på identitet og ”nationer” i Spanien. Der er tale om grundige tematiske nedslag i den spanske historie fra den blandede jødiske, arabiske og kristne fortid frem til i dag.
Hovedfokuset er dog på den nyere historie med skabelsen af Las dos españas og den spanske nationalisme. Der er også meget interessante analyser af for eksempel Generalísimo Francos sentimentalt dogmatiske novelle Raza, og en gennemgang af spanske tegneserier i 1970’ erne og 1980erne.
Den nyligt afdøde mexicanske forfatter Carlos Fuentes skrev
i 500 året for Columbus’ opdagelse af Amerika denne bog om Spanien og
Sydamerikas sammenslyngede historie.
Det er kulturhistorien, der særligt interesserer Fuentes, og romanforfatteren bevæger sig ubesværet gennem århundredendes spanske og sydamerikanske historie. Det er ikke de præcise årstal, der så meget optager forfatteren, som de lange linjer, opbruddene, det pittoreske, og særligt kulturens skabere: forfatterne, digterne og malerne.
Raymond Carr er en af de helt store engelske historikere og noget af en autoritet, når det kommer til Spaniens historie. I denne bog sammenfatter han Spaniens historie fra præhistorisk tid til nutid på små 300 sider. Bogen giver et rigtig godt overblik over Spaniens historie med hovedvægten lagt på politisk historie.
De tre nævnte bøger er forholdsvis nemme at læse, og kan med
fordel læses af den, der ønsker at vide lide mere om Spaniens dramatiske
historie.
50% Complete
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.